Ny Kraft Andagt.dk
29. August 
Ny oversættelse
Tit. 2. 14
Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger.
NY KRAFT 

GREBET AF KRISTUS

Begejstring, iver og nidkærhed burde særlig præge alle unge kristne. Ligesom uomvendte unge er begejstrede for deres helte og ivrige, for deres idealer, sådan skulle unge kristne være brændende for Jesu Kristi sag.


Da Arkimedes pludselig havde fundet en indviklet matematisk løsning, løb han ud på gaden og råbte,: »Eureka, jeg har det!«


Da Andreas og Johannes havde fundet løsningen på livets dybeste hemmelighed, søgte de deres broder og ven og sagde: «Vi har fundet Messias.«

 

En læge behandlede en lille hund for en skade i den ene pote. Næste dag skrabede det på lægens dør, og der stod den lille hund igen, men nu havde den en anden hund med, der trængte til hjælp.


Ingen kan jo tro, at vi har fundet det største i livet, hvis vi tier med det eller endog skammer os over det.


Ivrige, uselviske unge kristne viser gennem deres begejstring et smittende vidnesbyrd om, at hjerterne er grebne, og at de har fundet en stor glæde.


Uselviskhed er en nødvendig drivkraft i Herrens riges sag. Uden uselviskhed og iver falder selv den bedste sag til jorden. Uselviskhed smitter.


Vi bliver grebet af iver for Herren. når han har renset os for alle urene og fremmede interesser.


»Han hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode gerninger!« Tit. 2. 14.

 

Bøn

Navnet Jesus må jeg elske,
det har sat min sjæl i brand;
ved det navn min sjæl fandt frelse,

intet andet frelse kan.


David Welander
HJMT 113

©knudfk.dk 2009-18 post@knudfk.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net