Ny Kraft Andagt.dk
1. November 
Ny oversættelse
Salme 119, 50
Det trøster mig i min elendighed, for dit ord holder mig i live.
NY KRAFT 

LIVETS ORD

Da kong Alexander af Serbien og hans dronning blev myrdet, var han blevet advaret i et brev nogle timer før, end den uhyggelige begivenhed fandt sted. Brevet omtalte hele planen om sammensværgelsen foruden navnene på alle de sammensvorne. Men kongen stak brevet uåbnet i lommen. Der fandt man det på hans blodige lig. Hvilken tragedie! At dø med det frelsende brev uåbnet i lommen.


Uendelig mange mennesker ender endnu mere tragisk. De går ind til fortabelsens evige død, og brevet, der advarede dem og, viste dem frelsen, lod de ligge uåbnet.


Er ikke en uåbnet Bibel årsagen til mange unges syndefald? Ja, er den lukkede Bibel ikke grunden til alt det, der er mislykket og gået galt også i dit liv?


En lukket Bibel, et lukket hjerte og en lukket himmel - det viser dødens vej. Er det din vej? Tag tid til at høre og læse Guds ord. Lad det gå foran for al anden læsning. Lad ordet advare, vejlede og styrke din sjæl.


Guds ord bevarer sjælen fra døden. Guds ord giver det evige liv vækst. Det værger mod syndens veje, og det leder på lydighedens vej. Skal livet blive rigt, må vi bruge ordet hyppigt.


»Det er min trøst i nød, at dit ord har holdt mig i live.« Salme 119, 50.

 

Bøn

Op, alle folk på denne jord,

Guds kærlighed at kende,

som råbes ud med livets ord

til hele verdens ende,

at alle arme synd're må

kun komme hid og nåde få,

ja, evigt liv og glæde.


H. A. Brorson
DDS 385
HJMT 554

©knudfk.dk 2009-18 post@knudfk.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net