Ny Kraft Andagt.dk
16. November 
Ny oversættelse
2. Kor. 10, 5
Og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus.
NY KRAFT 

JESUS, STYR DU MINE TANKER

Da John Bunyan tegnede »Uvidenheds« karakter, lod han ham sige: »Jeg tror, at mit hjerte er lige så godt som nogen andens, og hvad mine tanker angår, så lægger jeg ikke mærke til dem.«

 

Uvidenhed er Satans gode medhjælper. Den, der ikke engang kender sine egne tanker, er prisgivet alle Satans impulser. Satan kommer jo altid ind gennem tankerne.


Uvidenhed er ikke det samme som uskyldighed. Hvis et menneske ansvarsløst giver sig tankerne i vold, uden at prøve på at styre dem, da handler han letsindigt og tankeløst og pådrager sig skyld.


Helt herre over sine tanker kan intet menneske blive ved egen kraft. Kun når Kristus er Herre I hjertet, kan tankerne tages til fange af ham. Med Jesus Kristus som midtpunkt oplever et menneske, at også tankerne koncentrerer sig. Er Kristus blevet dit livs samlende midtpunkt? Han giver ny, rene og hellige tanker. Han samler tankerne på en sådan måde, at de ikke flyver hid og did som løse blade for vinden.


Har Jesus fået ledelsen af vort liv, da kan vi også bede af hjertet: Jesus, styr du mine tanker.


Det er ikke altid, at vor vilje kan styre vore tanker. Men det er viljens sag at lade Kristus blive Herre over hele vort liv.


»Vi tager enhver mennesketanke til fange ind under lydighed mod Kristus.« 2. Kor. 10, 5.

 

Bøn

Gud Fader i det høje,

lær mig at skelne nøje

det sande fra sit skin!

Og mens jeg er i live,

lad lig et barn mig blive,

skænk mig et fromt, enfoldigt sind!


Matthias Claudius
DDS 769
HJMT 81

©knudfk.dk 2009-18 post@knudfk.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net