Ny Kraft Andagt.dk
28. September 
Ny oversættelse
1. Mos. 19, 17
Da de havde ført dem ud, sagde de: »Flygt for livet! Se dig ikke tilbage, og gør ikke holdt noget sted i Jordandalen. Bring dig i sikkerhed i bjergene, hvis du ikke vil miste livet!«
NY KRAFT 

DET GÆLDER DIT LIV

Croton, der var en af de mest berømte gladiatorer i det gamle Grækenland, så engang i skoven en træstamme, som man havde drevet en kile ind i for at kløve den. I overmodig tillid til sine kæmpekræfter stak han sine hænder ind i spalten og udvidede den så meget; at kilen faldt ud. Men stammen kunne han ikke kløve. Forgæves søgte han at trække hænderne tilbage. Og snart kom ulvene og gjorde ende på den dumdristige mand.

 

Den, der i tillid til egen styrke vover sig i kast med syndens magt, bukker altid under. Peters selvtillid førte til fornægtelsens synd. Lots selvtillid førte ham til Sodoma. »Men mændene i Sodoma var onde og syndede svært mod Herren,« siger vor Bibel.


Havde Herren ikke selv befriet ham to gange, var han omkommet sammen med Sodoma.


Ingen ung, svag kristen må begive sig til Sodoma, selv ikke for at vidne. Selv den stærkeste kristne skal holde sig væk fra Sodoma, syndens sted, hvis han ikke er nødt til at være der. Det er bedre for ungdommen at gå glip af lidt uddannelse, end at miste sjælen i en syndig skole. Frigørelsens, vej for den, der sidder fast i syndens magt, er den samme som for Lot:


»Det gælder dit liv! Se dig ikke tilbage og stands ikke.« 1. Mos. 19, 17.

 

Bøn

Tag Jesus med, hvorhen du længes,

da bliver du så let i sind,

og hvor din frelser ude stænges,

der skal du ikke selv gå ind.
Tag Jesus med på dine veje,

da kan du være dem bekendt,

og bed ham våge ved dit leje,

når dagens travle værk er endt.


Adolf Langsted

©knudfk.dk 2009-18 post@knudfk.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net