Ny Kraft Andagt.dk
282 

Tænk, jeg er døbt!

  1. Tænk, jeg er døbt!
    Jeg, som var uren og avlet i brøde,
    blev dog af ham, som for syndere døde,
    tvættet i livskildens rensende flod,
    vandet med kraften fra Jesu blod.
     
  2. Tænk, jeg er døbt!
    Jeg, som blev født som den fattigste synder,
    er dog så rig, som Guds ord mig forkynder,
    thi jeg blev døbt til et levende håb,
    arven for hellige, i min dåb.

  3. Tænk, jeg er døbt!
    Kaldet til bryllup, til Himmerigs gilde,
    iført min Frelser i dåbsvandets kilde!
    Der blev jeg klædt i hans helligheds skrud,
    smykket til bryllup som Kristi brud.

  4. Tænk, jeg er døbt!
    Det er min frelse, min saligheds klippe,
    Jesus mig favned', han aldrig vil slippe.
    Det blev min lykke, min fryd og min ro,
    det gav mig fred i min svage tro.

  5. Tænk, jeg er døbt!
    Gud er min Fader, hos ham har jeg hjemme,
    o, lad mig ikke den nåde forglemme,
    Lad ej min gode samvittigheds pagt
    fravristes mig af den ondes magt!

  6. Tænk, jeg er døbt!
    Jeg er begravet med Kristus til døden,
    døbt til at tjene ham, og trods al nøden
    følge hans fodspor og tro på hans navn,
    indtil jeg udånder i hans favn.

N.P. Madsen/Oluf E, Paaske

 
©knudfk.dk 2009-18 post@knudfk.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net