Ny Kraft Andagt.dk
111 

O du, som aldrig lod mig fare

  1. O du, som aldrig lod mig fare,
    tag du min trætte sjæl i vare,
    mit liv er dit og beder bare,
    at i dit dybe hav af fred
    dets strøm må sænkes ned.

     
  2. O lys i sjælens dunkle lande,
    du slukker ej en røgsvøbt tande;
    lysstråler vil deri du blande,
    og solskinsglans fra livets kyst
    skal gøre alting lyst.

     
  3. O glæde dér, hvor smerter kue,
    skal øjet aldrig frit dig skue?
    Ak jo, den strålerige bue
    bær' bud fra regnens sorte sky:
    En dag med smil vil gry.

     
  4. O kors, som løfter op mit hoved!
    At fly fra dig jeg ikke voved.
    Al glans og lyst, som verden loved,
    jeg lægger for din fod og får en ny
    og evig vår.

George Matheso
DUS 6. udg 1949 nr. 111

 
©knudfk.dk 2009-18 post@knudfk.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net