Ny Kraft Andagt.dk
642 

Op med døren for ungdoms flok

  1. Op med døren for ungdoms flok,
    velkommen så skal du være!
    Ungdoms frejdighed trænges nok
    i striden for Kristi ære.
    Ungdoms mod og frejdigt sind,
    kom herind, ja kom herind!
    Lev til Kristi ære!
     
  2. Han vor høvding, vor konge er,
    og over os er hans fane;
    det er ære at følge her,
    lad ingen vor krone rane!
    Trofast mod og ærlig strid
    krones skal i sejrens tid.
    Strid til Kristi ære!
     
  3. Kampen oftest i stilhed går
    og mere jo mer' alvorlig;
    ofte giver den dybe sår;
    thi ofte vi kæmper dårligt.
    Lide må af syndig lyst
    tit og tungt det unge bryst.
    Lid til Kristi ære!
     
  4. Da skal lettes den trange vej,
    jo længer du trofast strider;
    da skal åbne sig lys for dig
    fra glæden hos Gud omsider,
    evigt liv i himmelvår,
    Kristi død, den lifligt spår;
     til Kristi ære!
     
  5. Stride skal du; men glæd dig dog!
    Den lod er os alle givet.
    Lide skal du; men Kristi åg
    er gavnligt for dig i livet.
    Til hans strid og til hans fred,
    til hans lyse salighed
    hjertelig velkommen!

Johannes Johnson
 
©knudfk.dk 2009-18 post@knudfk.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net