Ny Kraft Andagt.dk
Stille 

Du slægt, der som en storm i høst

  1. Du slægt, der som en storm i høst
    hen over jorden haster,
    men aldrig i dit eget bryst
    til bunden loddet kaster;
    du, som vil granske livet ud
    men glemmer livets kilde,
    søg dog engang dig selv og Gud -
    vær stille!

     
  2. Hør op med denne vilde larm,
    den hvileløse trængsel,
    læg øret til din egen barm
    hvor sjælen bor i fængsel;
    dæm op for dine lysters elv,
    lad strømmene sig skille,
    søg så på hjertets bund dig selv,
    men stille.

     
  3. Hør op at færdes uden ro
    imellem livets døre;
    hvor kan i slig en larm du tro,
    at du Guds røst kan høre?
    Han drager ej i hjertet ind
    som tordenstorm i skoven,
    Han kommer som en sagte vind
    fra oven.

     
  4. Du slægt, som fuld af harm og had
    igennem verden jager,
    mens bævende som espens blad
    bestandig tungen klager,
    hvad er dit mål, hvad er dit med,
    hvad søger du i vrimlen?
    Se, blomsten vokser tavs i fred
    mod himlen.

     
  5. Hør, overalt i mark og lund
    en bøn om stilhed lyder,
    selv middagssolens gyldne mund
    i skoven stilhed byder;
    hør, stjernerne langs himlens kyst
    på sølverharper spille,
    og beder dig med bønlig røst:
    Vær stille!

     
  6. 0h bøj til disse stemmers klang,
    du travle slægt, dit øre!
    Der kommer dog den tid engang,
    da du får lov at høre:
    Når gravens dybe klokke slår,
    når dag og nat sig skille,
    og døden råber kold og hård:
    Vær stille!

Chr. K. F. Molbech

 
©knudfk.dk 2009-18 post@knudfk.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net