Ny Kraft Andagt.dk
362 

De fleste af os er så delt;

  1. De fleste af os er så delt;
    og ingen af os bliver helt
    til det, som Gud bestemte,
    fordi vor indsats, som trods alt
    dog er at være lys og salt,
    vi alt for ofte glemte.
     
  2. Vi er vort ideal så nær
    ved bålets aftenrøde skær,
    når hjertets strenge klinger.
    Vi higer op, vi stræber frem
    - men når vi så er kommen hjem,
    og vækkeuret ringer!?
     
  3. Lidt søndagsfrom, lidt hverdagsgrå,
    en maske, man ta'r af og på,
    var det mon det, du drømte?
    En halvfyldt spand er halvvejs tom
    og minder alt for meget om
    det gale og forsømte.
     
  4. Alt, hvad vi har i livet lært;
    alt, hvad vi fik, som blev os kært,
    især det allerbedste,
    det fik vi som et lån fra Gud
    med påbud om at dele ud
    til den, der er vor næste.
     
  5. Du kender det med hverdagspligt
    på arbejdsplads, i hjem og sligt,
    og stadig være munter.
    Så gør det da! Bliv ved at gro!
    Bed Gud om hjælp og udfyld tro
    minuttets tres sekunder.
     

Erik Mortil
DUS 6. udg 1949 nr. 362
DUS 7. udg. 1985 nr. 331

 
©knudfk.dk 2009-18 post@knudfk.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net