Ny Kraft Andagt.dk
651 

Jesus, du kaldte mig engang

  1. Jesus, du kaldte mig engang,
    da jeg var mest forknyt;
    siden blev al min sorg til sang,
    og alt det gamle nyt.
     
  2. Jesus, du gav mig ridderslag,
    mærked' mig med dit tegn,
    og om min sjæl, som før var svag,
    slog du et helligt hegn.
     
  3. Jesus, jeg sveg dig mangen gang,
    flygtede angst og fej,
    og når din sti var mig for trang,
    gik jeg min egen vej.
     
  4. Jesus, nu står jeg for dig her,
    sænker mit blik i blu -
    ræk mig igen dit skjold og sværd,
    prøv mig en gang endnu!
Svend Rehling
 
©knudfk.dk 2009-18 post@knudfk.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net