Ny Kraft Andagt.dk
447 

Vil du have ro, min sjæl

  1. Vil du have ro, min sjæl,
    vil du leve glad og vel,
    ønsker du i al din møje
    dig at glæde og fornøje:
    elsk din Jesus, intet mer',
    så skal du og se, det sker.
     
  2. Ingen har den ting begrædt,
    at han elsked' Jesus ret;
    ingen deraf sorg har fundet,
    at han var med ham forbundet;
    Jesus ene have kær
    er at være salig her.
     
  3. Agt alverdens bedste lyst
    som en dårlig tidselhøst,
    der kan ingen hvile give,
    men din hvile nok fordrive;
    Jesus ene elskes må,
    så kan sjælen hvile få.
     
  4. O, hvor bliver hjertet let,
    når man elsker Jesus ret,
    agter ingen anden gave,
    når man må sin Jesus have,
    da forlanger det ej mer',
    thi i ham det alting ser.
     
  5. Hvile og hvad godt, jeg ved,
    giver Jesu kærlighed;
    o, at sjælen kunne finde
    vejen, Jesus ret at vinde,
    ret at elske, ret at få!
    Jesus, hjælp mig det at nå!
J. Scheffler og J.C. Schade
ved Brorson
 
©knudfk.dk 2009-18 post@knudfk.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net