Ny Kraft Andagt.dk
295 

Bed for dit hus, dit eget hjem,

  1. Bed for dit hus, dit eget hjem,
    da Gud det vil bevare
    og sende sine engle ned,
    som skærmer mod al fare.
    Dit hus bli'r rigt på fryd og fred,
    som bønnen kun kan bringe ned.

     
  2. Bed for din ven, det lutre vil
    din kærlighed og glæde.
    Hvor venskab sluttes under bøn,
    dér Gud er selv til stede;
    dér blomstrer hjertets enighed,
    som bønnen kun kan bringe ned.

     
  3. Bed for din fjende! Det har kraft
    at dæmpe hadets flamme,
    vil Gud, den bøn kan som en pil
    hans hjertes hårdhed ramme
    og smelte den til kærlighed,
    som bønnen kun kan bringe ned.

     
  4. Bed for den stakkels, arme sjæl,
    som farer vild hernede!
    Bed Gud, som hjerter har i magt,
    på rette vej den lede!
    Hvad denne bøn formår, kun ved
    din Frelser selv, som sagde: Bed!

     
  5. Bed for Guds sag, bed også varmt
    for dem, som for den strider;
    ved bønnen får du mod og kraft,
    for sagen selv du lider!
    Og bliver kampen hård og hed,
    vil bønnen bringe trøst og fred.

     
  6. Bed for dig selv, du lutres må
    ved lidelser hernede.
    at dødes må din egen lyst,
    så Gud kan selv dig lede!
    Straks her da får du salighed,
    som bønnen kun kan bringe ned.

     
  7. Bed for din bøn, at aldrig den
    skal mod din Gud begære,
    at den kun stedse fører frem,
    hvad sigter til hans ære!
    Da vil din bøn opstige hed
    og bønhørt dale til dig ned.

Fridrik Fridriksson

 
©knudfk.dk 2009-18 post@knudfk.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net