Ny Kraft Andagt.dk
24. Januar 
Ny oversættelse
2. Kor. 4, 6
Thi Gud, der sagde: »Af mørke skal lys skinne frem,« han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt.
NY KRAFT 

EN LEVENDE TRO

En missionær arbejdede blandt et hedningefolk, hvis sprog ikke havde noget ord for tro. Da han begyndte at oversætte Bibelen til deres modersmål, kørte han fast, når han stødte på ordet tro. Han bad og grublede, og så viste løsningen sig på denne måde: Der kom en hedning og spurgte, hvorledes han vidste, at Jesus var frelser. »Jeg har det inde i mig« svarede missionæren. »Å,« sagde den anden, »du ser ham med hjertet.« Da fandt missionæren ordet for tro.


Forstandstroen ser Jesus med hjernen. Og de fleste unge ejer en sådan forstandstro. Men den er død. Og den kan ikke føre til livet. Det hjælper ikke, om troen er rigtig, hvis den ikke er levende.


Hvordan skal vi blive i stand til at se Jesus med hjertet? I bjergpræknen har Jesus givet svaret: »Salige er de rene af hjertet, thi de skal se Gud.«

 

Det er ikke så svært at tro, når man har et rent hjerte. Men når der er synd mellem os og Gud, da ser vi kun synden, og synden skjuler Gud for os.


Når vi lever i syndsforladelsen, da kan Jesus øve sin frelsergerning i vort hjerte hver eneste dag. Da tror vi ikke længere blot, at Jesus er verdens frelser, men da tror vi Jesus selv. Dette er den levende tro, som fører os til Jesus. Har Jesus fået lov til at give dig et rent hjerte?


»Thi Gud, som sagde: »Af mørke skal lys skinne frem«, blev selvet skinnende lys i vore hjerter.« 2. Kor. 4, 6.
 

 

Bøn

Vor tro er den forvisning på,

at vi Guds nåde have,

som ingen af sig selv kan få,

men den er Andens gave,

den faste grund, i hjertet lagt

ved ordet om den nådepagt,

som er i Kristus stiftet.


Johan Herman Schrader.

Ved H. A. Brorson
DDS 577

SOS 487

©knudfk.dk 2009-18 post@knudfk.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net