Ny Kraft Andagt.dk
11. Maj 
Ny oversættelse
Es 12, 2
Gud er min frelse, jeg er tryg, jeg frygter ikke, for Herren er min styrke og lovsang, han blev min frelse.
NY KRAFT 

HERREN ER VOR LOVSANG

En avis bragte følgende beretning: »I Bonn stod en dag en professor og skulle operere en bonde, som havde fået kræft i tungen. Flere studenter var samlet om operationsbordet. Ki­rurgen måtte meddele den syge, at han hellere måtte gøre sig fortrolig med tanken om at miste talens brug. »Har De et ønske at fremsætte, så gør det nu. Men vær fuldstændig klar over, at det er de sidste ord, De kommer til at udtale her i livet. Efter operationen bliver De stum.«


Alle stod i åndeløs forventning. Bonden bøjede et øjeblik hovedet, så hørte de pludselig disse sidste ord fra hans læber: »Herren, Jesus Kri­stus være lovet og priset!««


»Hvordan er det muligt at prise Gud, når man skal miste tungen?« Jo, Guds børn ejer en glæde, der er højere og rigere end glæden over noget andet her i verden. Det er glæden over at være frelst.


I Frelseren ejer vi den fuldkomne glæde. Jesus Kristus er, en glædeskilde, som ikke ud­tørrer, selvom vi mister helbred og styrke, ejen­dom, venner og hjem.


Den, som glæder sig i freden, som lever med tak og pris for, at hans navn er skrevet i Him­melen, han får styrke til at bære selv den stør­ste modgang og alligevel prise Herren.


»Se, Gud er min frelse, jeg er trøstig og uden frygt, thi Herren er min styrke og min lovsang, og han blev mig til frelse.« Es. 12, 2.

Hvordan er det muligt at prise Gud, når man skal miste tungen?

Kan vi vise vor glæde til Herren uden at tale?
 

Bøn

Lov da den Herre, min sjæl, og hvad i mig mon være,

hvad, som har ånde, ophøje hans navn og hans ære!


Joachim Neander
DDS 2
SOS 35

©knudfk.dk 2009-18 post@knudfk.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net