Ny Kraft Andagt.dk
27. Maj 
Ny oversættelse
Ez. 3, 9
Jeg gør din pande hård som diamant, hårdere end flint; frygt dem ikke, og lad dig ikke skræmme af dem; de er et genstridigt folk.«
NY KRAFT 

HERREN GØR FRYGTESLØS

En omvendt afghaner følte Kristi kald til at vidne om Herren i Afghanistan, som på den tid var et lukket land for evangeliet. Han var næppe begyndt, før han blev taget til fange og ført 60-70 mil bort til byen Kabul for at for­hørres. I Kabul, blev han spurgt, Om han ville afsværge sin tro. Det nægtede han, og de huggede den, ene arm af ham. De tilbød ham hvad som helst igen afsloge han, og den anden arm blev hugget af. Da han stadig vægrede sig ved at fornægte sin Herre, halshuggede de ham.
 

På baggrund af så modig en tro virker den måde, hvorpå vi praktiserer vor kristendom, ofte sørgelig afbleget og blodfattig. Der er kristne, som nærmest beder om undskyldning for deres kristendom. Og der er andre, som er så bange for at støde an og vække modstand, at de for­lader skibet, når de, mærker den første antyd­ning af modvind i de lune havne, hvor de har kastet anker. Om en sådan ængstelig form for kristendom siger Jesus; »Den, som vil bjerge sit liv, skal miste det.«
 

Dersom vort kristenliv kun drejer sig om, at vi skal have det godt og trygt og hyggeligt, så er det på forhånd dømt til at være svagt og kraftløs. Bliver Jesus Kristus vort midtpunkt, og sjælens frelse vort livsmål. da vil der strømme krart fra Jesus ind i vore frygtsomme hjerter.
 

Ezekiel faldt på sit ansigt af frygt for Her­ren. Da blev han frygtesløs overfor mennesker. Sådan er det med os alle. Enten frygter vi Her­ren eller menneskene. Da sagde Gud til Ezekiel: »Som en diamant, hårdere end flint, gør jeg din pande. Frygt ikke for dem og vær ikke ræd for deres ansigter.« Ez. 3, 9.

 

Bøn

For os går,

med os står
helten dog, som alt formår.
 

J. Falkner
DDS 625
SOS 579

©knudfk.dk 2009-18 post@knudfk.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net