Et skib havde pløjet sig vej over Atlanterhavet. Uden at sømændene vidste det, var de kommet til Amazonflodens munding. Det var, slut med drikkevandet om bord, og mandskabet smægtede af tørst. Så fik de et skib i sigte og hejste nødflag. Skibet kom hen til dem, men da besætningen der fik at vide, hvad der var i vejen, sagde de: »I sejler jo i en ferskvandsflod.«
I vort land er hvert menneske omgivet af nådens strømme på alle kanter. Her er Bibelen i hvert hjem, og ordet forkyndes til enhver tid. Her er levende vidner og bedende mennesker i næsten hver egn af landet.
Og dog vansmægter sjælen af tørst efter det levende vand, »fordi de ikke søgte kilden, men gik deres egen vej.«
Kristne der bruger mange penge på verdslige bøger og bruger megen tid til at læse menneskeord, men som måske aldrig har læst Bibelen, må ikke undre sig over, at sjælen er tør af tørst efter levende vand.
Hør Herrens ord! Gå til kilderne! Bøj dig og drik! Bøj knæ og læs din Bibel! Begynd i dag! Så skal din sjæl leve.
»Kom, alle I, der tørster, kom og få vand! Kom, I, der ingen penge har! Køb korn, og spis! Kom og køb korn uden penge, vin og mælk uden betaling! Hvorfor betaler I penge for noget, der ikke er brød, jeres løn for noget, der ikke mætter? Hør dog på mig, så skal I spise godt og svælge i fede retter.« Es. 55, 1-2.
