Da Polykarp var præst og tilsynsmand for menigheden i Smyrna, havde menigheden mange fjender og store trængsler. Herren sendte da et brev til Polykarp gennem apostelen Johannes, hvori der stod: »Jeg kender din trængsel og din fattigdom – men rig er du! – og jeg ved, at du spottes af dem, der påstår at være jøder og ikke er det, men er Satans synagoge. Frygt ikke for, hvad du skal lide. Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel, så I prøves, og I får trængsel i ti dage. Vær tro til døden, og jeg vil give dig livets sejrskrans.« Johs. Åb. 2, 9-10.
Sådan styrkede Gud dem med sit ord, før trængslen blev størst. Under forfølgelse af de kristne truede de Polykarp med at brænde ham levende, hvis han ikke opgav sin tro.
Da svarede Polykarp: »Nu har jeg tjent Kristus i 86 år, og han har aldrig gjort mig andet end godt, hvordan skulle jeg da kunne fornægte ham?« Syngende steg han op på bålet.
Vor Bibel forbereder alle Jesu venner på, at vi vil møde trængsler her i verden for Jesu Kristi skyld. Men vor Bibel giver os også den trøst og kraft, vi trænger til. Den fortæller os, at trængslerne er begrænsede. I ti dage skulle Kristi fjender have lov at prøve de kristne i Smyrna. Gud sætter selv grænsen for, hvad hans børn skal lide.
Den største kraft ligger i at se det hele i evighedens lys. Hvad betyder en kortvarig lidelse mod livets evige sejrskrans?
