- Det skal ej ske ved kraft og magt,
men ved din Ånd, som du har sagt;
det skal ej ske ved mandehånd,
men, Herre, ved din egen Ånd.
- Vor kraft og magt forgår i hast,
hvad selv vi bygged', atter brast,
din Ånd af død og grav ej ved,
hans værk står fast i evighed.
- Han fører sandheds sag på jord,
og aldrig slagen bort han for.
Han stævner frem med hellig hær,
som sandheds rene våben bær'.
- Han værger kirkens gamle hus,
så trygt det står i stormens brus,
med dåbens bad, med korsets ord,
med kalken klar på alterbord.
- Han i det skjulte bygger op
en kongestad på bjergets top -
Jerusalem! på fjerne vej
en skare stille hilser dig!
- Men ej ved kraft og ej ved magt,
men ved din Ånd, som du har sagt, -
vi beder: Gør os fri for vort,
for trangt og småt og højt og stort,
- og fyld os med din Helligånd,
og styrk os med din højre hånd,
og skab af os, o Herre kær,
din sandheds Ånd en vidnehær!
Gustav Jensen