Den fromme Heinrich Müller siger: Bind en levende og en død sammen. Den levende vil ikke kunne. bringe liv i den døde, men den døde vil med sin stank dræbe den levende.
Når den, som er omvendt til Gud og ejer det evige liv, forlover eller gifter sig med en uomvendt, da handler han mod Guds love for kristenlivet.
Erfaring bekræfter, at det altid hævner sig at handle mod Guds vilje. Bliver sådanne kristne frelst, er det som en brand, der rykkes ud af ilden. Men de får sjældent nogen med sig på vejen. Og de bliver aldrig til det, Gud ville.
Det er akkordens ånd, Satans ånd, som leder omvendte unge til at knytte forbindelse med uomvendte.
Paulus advarer og spørger: »Hvordan kan Kristus og Beliar stemme overens, eller hvordan kan en troende have lod og del med en vantro? Hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguderne?« 2. Kor. 6, 15-16.
Salomos eksempel burde være nok. Han var et Guds tempel, men blev en afgudsdyrker for sine hedenske hustruers skyld.
Herrens velsignelse hviler kun over dem, der bryder helt med verden for at følge Jesus. Gør du det?
»Træk ikke på samme hammel som de vantro! Derfor: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer.« 2. Kor. 6, 14-17
