En, der søgte fred i sin sjæl uden at finde den, kom til en from olding og sagde: »Hvad skal jeg gøre for at få syndernes forladelse?« Den gamle svarede: »Hent vand, der løber op ad bjergene.« Den anden kunne naturligvis ikke finde sådant vand. Da tænkte han, at der måtte være en hemmelighed i oldingens ord og opsøgte ham på ny. Han sagde: »Jeg skal sige dig, hvad det er for vand, der flyder op ad. Det er angerens og bodfærdighedens tårer over synden. De flyder op til nådens trone og finder tilgivelse.«
Der er to slags sorger over synd, den ene er nedbrydende, den anden opbyggende.
Verdens bedrøvelse er verdens sorg over synden. Den gælder udelukkende syndens følger. Et menneske ærgrer sig og sørger over, at det har sagt eller gjort noget, der fik slette følger. Jo sikrere et verdsligt menneske er på at være god i sig selv og ville det gode, jo dybere bliver dets sorg over at have gjort noget, der mislykkedes.
Når et menneske i lyset af sine synder opdager, at det var ondt i sig selv, da bliver det bedrøvet over sin ondskab. Da skabes længsel efter renhed og godhed, efter Guds sind. Og da bliver det klart, at der må en total omvendelse til for at blive anderledes. Er du bedrøvet over dig selv? Er du bedrøvet - efter Guds sind?
»For bedrøvelse efter Guds vilje virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes, men bedrøvelse i verdens forstand virker død.« 2. kor. 7, 10.
