- Jeg er en urt så lille
plantet i nådens jord,
men under sang jeg stille
vokser dog op og gror.
- Vel er der tjørn og nælder,
som mig vil overgro;
o, men jeg ved, dem fælder
han, som er mig så tro.
- Vel er jeg svag og lille,
må tit slå Øjet ned;
dog lad kun tårer trille,
min engel hvisker: Fred!
- Ret som i moders arme
svinder al smerten hen,
thi nådens sol med varme
smiler til mig igen.
- Vel er jeg svag og lille,
dog jeg i troen ved:
Intet formår at skille
mig fra Guds kærlighed.
Anders Nielsen
