I George Müllers optegnelser har man blandt andet fundet disse ord: »George Müller intet. Herren Jesus alt. I mig selv ringere end intet. I Kristus af nåde en kongesøn.«
Betingelsen for at blive rig er, at vi bliver intet i os selv. De største i Guds rige er de mindste i sig selv. Guds rigdom viser sig i vor fattigdom.
Har du set de små fugleunger i reden, når moderen kommer med mad til dem? De gaber, så hele hovedet kun synes at være en mund.
Sådan burde det også være med os. Gud vil give os alt, hvad vi trænger til, i herlighed, i Jesus Kristus. Men når vi føler os rigtig elendige og fattige, da får sjælefjenden narret mange af os til at tænke, at vi er uværdige til Guds rige gaver. Og så er sandheden dog den, at Gud netop da allerbedst kan skænke os sin nåde. Men vi må lukke op for ham.
»I får ikke, fordi I ikke beder,« siger Jakob et sted. Lad os lære af det lille barn, som skriger efter mad og straks, åbner munden for at drikke, når moderen lægger det ind til sit bryst.
Lad os ikke blot bede om at få lidt, men lad os bede om at blive mættet. Han vil give os både liv og overflod, blot vi vil tage imod. Det har Gud lovet.
»Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Egypten. Luk munden op, så skal jeg fylde den.« Salme 81, 11.
