Moody holdt et møde. Der blev aflagt vidnesbyrd, og en mand begyndte med at sige: »Jeg har tilbragt fem, år på forklarelsens bjerg.«
»Hvor mange sjæle har De vundet, mens De har været deroppe?« afbrød Moody. Manden mistede tråden og begyndte at hakke og stamme: »Nå ... nej.« »Ja, så er det bedst, at De ser at komme ned igen, for Vorherre har ikke brug for sådan en unyttig tindebestigning.«
Gud har ikke gjort os til sine børn, kun for at vi skal gå omkring og være lykkelige og glade og have det godt. Vi er sat her for at vinde sjæle for Gud. Og det skal vi gøre, enten vi føler os lykkelige eller ej.
Peter ville også slå sig til ro på Forklarelsens bjerg. Men Lukas siger, idet han fortæller om Peters forslag om at bygge boliger deroppe: »Men han vidste ikke, hvad det var, han sagde.« Luk. 9, 33. Det var nemlig kristelig egoisme, der dengang talte ud af Peter.
Disciplene var en anden gang samlet på et Forklarelsens bjerg. Og Jesus blev optaget til Himmelen, mens de så på det. Skulle de have beholdt dette syn for sig selv? Skulle de have tiet om det løfte, de fik om hans genkomst? Da ville verden have været uden evangeliet, og vi alle i evigt mørke. Nej, de gik ud og forkyndte evangeliet. Gør du det?
»Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt,.« Johs. 15, 16.
