Lammet følger ikke ulven, siger en gammel kirkefader. Hønen følger ikke ræven, haren ikke hunden, hvorfor følger så menneskene Djævelen?
Guds ord svarer: »I som før vandrede i, da I lod jer bestemme af denne verdens tidsalder og af ham, som hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn. Til dem hørte også alle vi engang. I vort køds begær gjorde vi, hvad kødet og sindet ville, og vi var af natur vredens børn ligesom de andre..« Ef. 2, 2-3.
Satans ånd finder en villig og lydig tjener i vort køds lyster. Ja, både kød og tanker vil det, Satan vil, fordi vi af naturen er verdens børn.
Så længe dette ikke er klart for et menneske, er stillingen håbløs - man følger blindt sin onde natur og kalder den god. Men her ser vi Guds nådes herlige gerning: Gud gør os blinde seende. Han afslører Satan og stiller ham til skue, og han blotstiller vor onde natur, så vi forstår, at det netop er vor natur at elske Satans onde veje.
Gud gør os levende. Så fuldstændigt frelser han os. Men da bliver også vor vilje en anden, og vor nye natur går til kamp mod den gamle.
Vi er blevet levendegjort. Har du oplevet dette? Vi var døde, men er gjort levende.
»Også jer har han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder« Ef. 2, 1.
