Sundar Singh har aflagt dette vidnesbyrd: »I Karachi badede jeg en gang i havet. Uden at mærke det gik jeg for langt ud. Jeg så, hvordan en vældig bølge tårnede sig, op som en mur foran mig. Fuld af angst bad jeg til Gud. Og se, bølgen bar mig trygt tilbage til stranden. Sådan bærer lidelsen sig ad med os.
Efter at jeg i fjorten år har levet for Kristus og hans tjeneste, vover jeg fortrøstningsfuldt at sige, at korset bærer dem, der bærer korset, indtil det løfter dem ind i Himmelen, hvor de altid må være hos Herren.«
Lidelse, vi ikke vil bøje os for, vil knuse os. Lidelse, der ydmyger os, vil til sidst ophøje os, idet den fører os nærmere til Gud.
Bibelen taler om en frivillig lidelse. Jesu lidelse for os var frivillig. Og vort samfund med hans lidelse er også frivillig. Når vi frivilligt påtager os vor broders nød, når vi lider med ham og beder for ham, når vi føler ansvar for hans sjæls frelse, så forenes vi med Kristi lidelse.
Når vi på den måde frivilligt går ind under korset, vil vi opleve korsets kraft til at bære os. Nogle synes at have nok i deres egne byrder, men for dem bliver byrderne tungere og tungere at bære. Andre påtager sig også andres byrder og erfarer, at de glemmer deres egne byrder. Hvem ligner du mest?
Lad os bede med Paulus: »- For at jeg kan kende ham og hans opstandelses kraft og lidelsesfællesskabet med ham, så jeg får skikkelse af hans død.« Fil. 3, 10.
