Straks efter sin omvendelse bestemte Moody ikke at lade en dag gå uden at tale til en eller anden om hans sjæl. En aften kom han sent hjem - klokken var næsten ti. Han sagde da: »Herre, jeg har ikke talt med nogen i dag. Jeg har vist forsømt anledningen. Da fik han øje på en mand, der stod under gaslygten, og sagde til sig selv: »Det er min sidste chance.« Han skyndte sig hen til manden og sagde: »Er De en kristen?« »Hvad rager det Dem. Hvis De ikke var sådan en prædikant, ville jeg klø Dem.« »Jeg vil gerne føre Dem til Kristus,« sagde Moody.
Nogle uger senere vågnede Moody om natten ved, at nogen dundrede voldsomt på døren. Og der stod manden fra gaden. Han sagde: »Mr. Moody, jeg har ikke haft ro en eneste nat, siden De talte til mig den aften under lygten. Jeg er kommet for at bede Dem vise mig, hvordan jeg skal blive en kristen.«
Vil vi gerne vinde sjæle for Himmelen, så lader Gud os også få anledninger til at tale med mennesker om Jesus. Men selv de bedste anledninger er forgæves for dem, der ikke er ivrige efter at frelse sjæle. Det er godt at være hensynsfuld og ikke støde menneskene. Men mange bliver så hensynsfulde, at de aldrig taler åbent og direkte med nogen om deres sjæl.
I Guds rige tiltrænges iver og nidkærhed, hjerter, der brænder efter at få andre med på vejen. Har du bedt Gud om at gøre dig til en sådan kristen?
»Jeres iver har tilskyndet de andre.« 2. Kor. 9, 2.