Da dødsdommen var faldet over Sokrates, havde han intet andet at sige til sine venner end dette: »Opbrudets time er inde. Vi går hver vor vej, jeg til døden, I til livet. Hvad der er bedst, ved alene Gud.«
Det er en helt anden tone, når Paulus taler om muligheden af at dø: »Jeg har lyst til at tage herfra og være med Kristus, for det er meget, meget bedre.«
De, som har prøvet at leve med Kristus, længes altid efter, at samlivet skal blive mere fuldkomment. Om livet ellers bringer meget med sig, der er rigt og godt, så er det dog intet mod livet i Kristus.
Døden bliver en indgang til Ens længslers mål, når livet er Kristus. Døden befrier os for den daglige sorg over syndens magt i vort liv. Døden tager al smerte og alt savn bort. Døden løser alle gåder og ladet os se livets dybe sammenhæng. Den frigør alle bundne kræfter og fuldkommengør alle evner.
l vore bedste stunder i Guds nærhed, i bønhørelsens timer, i vækkelsens rige tider, når sjæle frelses og løses af trællebåndene, i helligt samvær med troende venner, da får vi en lille forsmag på, hvad døden fører os ind til. Noget, som endnu ikke er opstået i et menneskes hjerte.
Hvad betyder døden for dig?
»Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding.« Fil. 1, 21.
