- Ét jeg ønsker fremfor alt hernede
som mit hjertes daglig' brød,
har jeg det, går jeg med salig glæde
selv blandt torne til min død:
det er ham, den eneste, at skue,
som i blodig sved har måttet grue,
da han i Getsemane
tømte kalken fuld af ve.
- Evig skal han lyse for mit øje,
han, der stille som et lam
bleg og blodig måtte nakken bøje
på et kors med spot og skam,
han, som brændende af tørst og smerte
ikke glemte selv mit arme hjerte,
men holdt ud mod mørkets magt,
til det lød: "Det er fuldbragt!"
- Ja, min frelser, lad mig aldrig glemme
at min brøde, al din trøst;
da jeg lå i mørkets bånd og gemme,
bar du over med min brøst,
havde søgt dit lam så tit, så såre,
skønt jeg ænsed ej dit kald, din tåre,
havde købt mig med din død
fri fra verdens skyld og nød.
- Jeg er din, o, sig dertil dit amen,
frelser tro - nu er du min!
Brænd dit Jesusnavn med himmel-flammen
dybt og varigt i mit sind!
Vær mit ét og alt, ja alle vegne,
vær mit liv, til mine kinder blegne,
vær min glæde, vær min vagt,
og bevar mig i din pagt!
Vilhelm Gregersen
