En mand drømte, at han var død og af englene blev ført til et prægtigt tempel. Mens han beundrende betragtede templet, opdagede han, at der manglede en sten i bygningen. Alt var færdigt, kun en lille sten var blevet glemt. »Hvad skal dette hul være til?« spurgte han englene. - »Det skulle du have udfyldt, men du ville kun udføre store ting, og så har du ladet det lille hul stå tomt.«
Det er ofte let at være med, når der sker noget stort i Guds rige. Det er også lettere at være tro i udførelsen af de store opgaver - det er ligesom at optræde for åbent tæppe - end at virke trofast i de små. Det er lettere, fordi det passer for vor gamle natur.
Netop for at vor gamle natur skal blive nedkæmpet, siger Guds ord: »Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave, og stol ikke på jeres egen klogskab.« Rom. 12, 16.
Kristenlivet er en tempelbygning for Herren. Kristus er fundamentet. Selvom fundamentet er urokkeligt, bliver det alligevel et mærkeligt bygningsværk, dersom man kun arbejder med tinder og tårne og forsømmer murene. Sådan er det at være optaget af de store ting i Guds rige og glemme de små.
Herren selv vil give os både tegning og materialer, hvis vi vil følge hans vilje i alt.
»Du søger det store. Gør det ikke!« Jerem. 45, 5.
