En gammel græsk fabel fortæller, at menneskene går omkring med to poser. Den ene, der hænger foran, er fuld af andre menneskers mange fejltrin. Den anden, der hænger på ryggen, er fuld af Ens egne fejl. Deraf kommer det, siger fabeldigteren Æsop, at menneskene så let ser andres fejl, men har så svært ved at se deres egne.
Fabelen er gammel, men dog lige aktuel i dag. Hykleriet ligger til vor natur. Omvendelsen består netop i, at disse to poser bytter plads. Kun når vi ser vor egen synd klart, får vi brug for en frelser. Ellers bliver det kun de, andre, der trænger til frelse.
»Tror du, at det var nødvendigt, at Jesus døde på korset for din skyld?« spurgte, jeg en ung mand. - »Nej,« svarede han, »men han måtte vel dø for dem, der ligger i rendestenen.«
Fablen kan let omskrives af os. Mange går rundt med to poser. Den, der hænger foran, er fuld af ydre synder, den, der hænger bagpå, er fuld af sindets synder. Retskafne og brave mennesker falder let i farisæernes hykleri, fordi de ikke ser sindets synd hos sig selv.
Lader vi Gud vise os, hvor ondt, urent og egenkærligt vort eget hjerte er, da ser vi fordærvelsens afgrund inde i os selv, og vi glemmer andres små ydre fejl og fald. Her er frelsen. Har du set dit hjerte i Guds lys?
»Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje.« Matt. 7, 5.
