Som regel foregik piskning på den måde, at fangen blev bøjet forover med hænderne bundet til en bom. Huden på ryggen blev da strammet. Så fik to soldater ordre til at slå løs med læderremme, forsynet med blyklumper i enderne. Det fortælles, at som regel blev huden flænget efter de første tre, fire slag. Resten af de niogtredive slag faldt derfor i åbne sår.
Dette var en del af Jesu lidelse for os: »Pilatus tog så Jesus og lod ham piske.« Johs. 19, 1. Vi får her et glimt af Jesu grænseløse kærlighed. Og vi fatter lidt af indholdet i ordene: Han fornedrede sig selv.
Pilatus gjorde dette for at vække folkets medynk. Derfor sagde han: »Se, hvilket menneske!« Det, som egentlig foregik, var, at Gud stillede Jesus til skue i hans eget blod. Gud lod vore misgerninger ramme ham.
Ingen forsvarede Jesus. Ingen jordisk ven hjalp ham selv. oplod han ikke sin mund, og hans himmelske Fader lod ham alene uden at gribe ind. Hvorfor? Fordi han bar din og min skyld. Jesus, den uskyldige, led som den skyldige, for at vi kunne frikendes.
Dette er noget af indholdet af. Esajas 53, 7:
»Han blev plaget og mishandlet, men han åbnede ikke sin mund; som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund.«
