En dreng, der hed Bradley, lagde en morgen et lille stykke papir ved siden af sin moders tallerken. Moderen troede knapt sine egne øjne, da hun læste, hvad han havde skrevet: »Mor skylder Bradley: For at gå ærinder 25 cents, for at have været artig 10 cents, for at have øvet sig på klaveret 15 cents, lommepenge 5 cents - i alt 55 cents.« Moderen smilede, men sagde intet, og til middagen lagde hun Bradleys regning sammen med de 55 cents. Bradleys øjne strålede. Men så fik han øje på en anden lille regning og læste: »Bradley skylder mor: For at være sød, ingenting, for at have passet ham under en lang sygdom, ingenting, for sko, klæder, vanter, legetøj, ingenting, for alle hans måltider og for hans smukke lille værelse, ingenting, i alt skylder Bradley mor ingenting.« Drengen fik tårer i øjnene, slog armene om moderens hals, lagde sin lille hånd med pengene i hendes og sagde: »Tag pengene igen, mor, og lad mig elske dig og hjælpe dig for ingenting.«
Mange mennesker møder Gud med krav. De kræver vished, glæde og fred, og knurrer, når de ikke får disse gaver. Men de forstår ikke, at de ikke kan få dem, fordi de kræver dem.
Den hjemmeværende søn i lignelsen i Luk. 15. kapitel havde en sådan krævende indstilling: »Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner.«
Når vi, i stedet for at kræve, takker Gud for al hans nåde og kærlighed mod os da flyver hans gaver ind i vore hjerter, for da er hjerterne åbne for Gud.
»Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde« Åb. 2, 4-5.
