Der findes en legende om en munk, der en nat fik besøg i sin celle af en rigt klædt mand med en myndig holdning. Hænderne funklede af juveler. »Hvem er du?« spurgte munken, da han åbnede døren. »Jeg er Kristus,« lød svaret - men i en tone, der ikke mindede om ham, der var sagtmodig og ydmyg af hjertet. Munken mønstrede sin gæst et øjeblik og spurgte så: »Hvor er naglemærkerne?« Overfor dette spørgsmål blegnede bedrageren og flygtede.
Satan kan nok bringe et Guds barn i vildrede og tvivl. Han kommer med verdslig lyst og glæde til unge kristne og vil have dem til at tro, at det kan forenes med Kristi efterfølgelse. Prøv under sådanne fristelser, om du kan lægge dine verdslige glæder ind under de gennemborede hænder og indvie dem til Herrens ære. Du vil mærke, at Satans bedrag afsløres, og at han må flygte.
Kan du i dag lægge alle forhold i dit liv, venskaber, fornøjelser, interesser, ind under de velsignede, gennemborede hænder? Da kan du være frimodig og glad.
Når Satan kommer med tvivl og anfægtelser og får dig til at tvivle på, at Jesus vil tilgive dig, tag da din, tilflugt til de gennemborede hænder med din nød. For deres magt må Satan flygte.
»Derpå sagde han til Thomas: »Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende.«« Johs. 20, 27.