Det er nat. Og det er Guds time. En evig skæbnetime. Det er, som om tiden står stille. Jesus beder. Hans sjæl er bøjet under verdens syndeskyld. Byrden knuger ham til jorden. Skjult mellem træernes mørke skygger falder hans sved. Den er blodig. Det er Jesu hjerte, der bløder.
Det er nat. Og det er Satans time. Helvedets skæbnetime. Judas sniger sig langs husmurene. Han kan ikke få det mørkt nok. Hans sjæl er kold som is. Han går, bøjet mod jorden. Han går for at forråde sin Herre og mester.
Det er nat. Og det er søvnens time. Den legemlige træthed har overrumplet disciplene.
»Så kunne I da ikke våge blot en time sammen med mig?« - »Sover I stadig og hviler jer? Nu er timen kommet, da Menneskesønnen overgives i synderes hænder.« Matt. 26, 40-45.
Det er nat på jorden. Han, som var verdens lys, er i mørkets vold. Ingen kommer Frelseren til hjælp. Englene må holde sig i ro i Himmelen. Faderen, den Almægtige, rører ikke en finger. Jesus sagde: »Dette er jeres time og mørkets magt.«
Den time kom for din skyld. Er den time kommet, hvor du har taget imod dette offer og takket Frelseren for det?
