Kineserne har en grusom leg; de binder to vilde fugle sammen med en tynd, stærk snor, så lang, at fuglene tror, de er fri, når de bliver sluppet op i luften. Idet fuglene mærker rykket i snoren, bliver de forskrækkede, flyver fortvivlet hid og did, mens den stærkeste slæber den svageste med sig. Enten dør den ene eller begge, inden denne leg er forbi.
Hver synd, et menneske gør, binder det fast til synden og efterhånden så fast, at man bliver slave bundet, De fleste protesterer mod at blive kaldt syndtrælle. De tror tværtimod, at de lever et frigjort menneskeliv og gør, hvad de selv vil. Det tror de ulykkelige sammenbundne fugle nok også, før deres plageånder slipper dem løs, men lige, når den ene prøver at blive fri for den anden, opdager de, hvor bundne de er.
Den, der beslutter at frigøre sig fra synden, mærker, hvor fast synden binder os. Om vi gerne vil frigøre os for selve syndens handling, så er man bundet til synden og bundet til sin egen vilje.
Jesus siger os sandheden om os selv i Johs. 8, 34: »Enhver, der gør synden, er syndens træl.« Men denne sandhed er døren til friheden. Hvis vi indrømmer vort slaveri, vor trælbundne vilje, da kan trællen flygte til Jesus. Han lover i Johs. 8, 35: »Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt.«
Om hjertet er aldrig så fuldt af synd, vil Jesus rense det. Om viljen er aldrig så bundet, vil Jesus tage bolig i hjertet og frigøre viljen, idet han giver os del i sin vilje. Og Jesus vil altid blive hos os med sin kraft. Alle fortabte sønner kan stå op og gå til deres fader, og hver eneste, der kommer, bliver frigjort til et nyt liv.
