En lille dreng gik på gaden og bar på sin broder. En mand sagde: »Det er alt for tung en byrde for dig.« »Det er ikke nogen byrde, det er min broder,« svarede drengen.
Det kristne fællesskab, der kaldes de helliges samfund, består også i, at alle troende hjælper hinanden. Vi skal selvfølgelig hjælpe alle. Men der skal også være forskel på samme måde, som der er forskel på børn og gæster i huset. »Så lad os da gøre godt mod alle, så længe det er tid, især mod vore trosfæller.« Gal. 6,10.
Summen af loven er, at vi skal, elske Gud og vor næste af hele vort hjerte. At elske vor næste betyder ikke at holde af alle eller føle sig tiltrukket af alle. Det betyder heller ikke, at alle står os lige nær. Men det betyder, at vi bærer byrder for hinanden.
Den tungeste byrde er synden. Ikke alene den uopgjorte synd er tung at bære. For en ung kristen er det ofte let at forløbe sig og blive overrumplet af synden. Og da bliver skammen så tung at bære. Dette at man har vanæret Jesu navn for kammeraterne.
Denne byrde bliver tungere, hvis de andre troende dømmer og fordømmer den, der faldt. Det er Guds vilje, at vi skal være milde i vor dom og fulde af kærlighed mod de svage kristne, sådan at de får frimodighed til at tage fat på ny. Vi skal ikke undskylde synden, men vi skal hjælpe synderen på fode igen. Er du begyndt på denne opgave?
»Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov.« Gal. 6, 2.
