I den forretning i London, hvor George Williams blev ansat som ganske ung, havde nogle kontorister dannet en forening for »Frihed og magelighed«. Den holdt sine møder i restauranten »Gåsen og stegespiddet«, der lå lige i nær heden.
Den, som tror, at livets lykke vindes gennem frihed og magelighed, har en falsk opfattelse af både lykke og frihed. På magelighedens vej er det kun synden, lysterne og driften, der har frihed til uhæmmet udfoldelse.
Virkelig frihed koster kamp. Der er en ond skabens hær under Himmelen, som vil herske over os og gøre os til slaver. Lever vi et dovent og ligegyldigt liv, bliver vort hjerte som et hus, hvor ejeren er bortrejst vil nogen ind, og døren er låset, så bryder de ind eller knuser ruderne. Ubenyttede forsamlingshuse plejer at blive tilholdssted for vagabonder, som ødelægger og sviner til og bruger huset til alt muligt ondt.
Det ender med, at huset forfalder fuldstændigt. Der tiltrænges en vågen vagt ved hjertets dør. Og ikke bare det. Hjertet må stadig bruges til alt, hvad der er godt. Kun når Gud fylder hjertet, kan det blive bevaret mod ondskabens åndehær. Derfor, gælder det om, at lade Gud ruste os til kampen og bevares i hans kraft. Da bliver vi virkelig frie.
»Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb.« Ef. 6, 11.