En lille dreng var ude at køre med sin fader. Det var en fornøjelse at se faderen køre hesten. Snart ville drengen holde tømmerne og køre alene. Faderen lod ham få tømmerne, og stolt sad drengen foran og kørte. Men i et skarpt sving mødte de pludselig en bil. Da følte drengen, at tømmerne blev strammet. Han vendte sig og så, at bag ham sad faderen og holdt tømmerne i sine stærke, sikre hænder.
Asaf havde prøvet at holde tømmerne alene. Da var han ved at styre forkert: »Men jeg var nær snublet, mine fødder var nær ved at glide.« siger han i Salme 73. Han vrededes over de ugudelige og var bitter imod Gud.
Da Asaf gik til Gud med sin nød, følte han, at hans himmelske Fader tog tømmerne i sin hånd og førte ham ind på den rette vej igen. Da siger han: »Men nu er jeg altid hos dig, min højre hånd holder du fast. Du leder mig med dit råd, du fører mig til herlighed.« Salme 73, 23-24.
Her er vejen til at få et gudstyret liv, et trygt og harmonisk kristenliv. Inde i Guds helligdomme så Asaf, hvordan Gud holder hele verden i sin hånd. I bøn og overgivelse til Gud og i ordets lys får vi at se, at Guds almagt har det sidste ord.
