Der er et maleri, som forestiller en ung mand, der sidder ved et bord med et skakspil, og lige over for ham sidder Djævelen. Denne læner sig tilbage i stolen med en veltilfreds mine. Han har den unge mand i sit net, og ansigtet på den unge mand er præget af dødsangst og fortvivlelse. Hans hænder griber om armlænene på stolen, musklerne er spændt, ansigtet fortrukket. Håbløshed afspejler sig i hvert træk, og under billedet står »Skakmat«.
En berømt skakspiller, der så maleriet, bad om et skakbræt. Han satte brikkerne i nøjagtig samme stilling, som kunstneren havde malet dem, hvorefter han studerede det. Da han havde tænkt grundigt i nogle minutter, sprang han op af stolen med et højt råb, idet han udbrød: »Maleren har taget fejl, der er en løsning.«
Det er fortvivlet at føle sig fastholdt af en synd. Man vil være fri, og man sætter hele sin vilje og evne ind på at løse syndens greb; men det nytter intet. Og så er man dømt. Og Satan siger: »fordømt - du er slave, min slave.«
Men nej, fortvivl ikke. Der er jo en løsning. Efter loven er du skakmat, fortabt og fordømt. Men efter nåden kan du blive fri, for Kristus har købt dig fri.
»Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet.« Rom. 8, 3.
