I den sydafrikanske krig blev der holdt et møde for troende soldater. En stor skotte talte, og spurgte blandt andet sine kammerater, om de vidste, hvorfor løverne ikke gjorde det af med Daniel. Det kunne ingen, svare på, og han fortsatte: »Jo, det var, fordi rygraden udgjorde de trefjerdedel af ham.«
Daniel vidste allerede som ganske ung, at han havde rygrad. Med fare for at ødelægge sin fremtid ved kong Nebukadnesars hof nægtede Daniel at spise kostelige retter og drikke hans vin. Dan. 1, 8.
Netop i forholdet til livets nydelser sættes de unge på den første svære prøve. De, der bliver slaver af nydelserne, mens de er unge, bliver også svage overfor fristelserne.
Vil du ligne Daniel, må du have rygrad nok til at bryde med flokmentaliteten. Fordi de ikke var slappe og ikke kun levede for at nyde, gav Gud Daniel og hans tre venner kundskab og forstand på al slags skrift og visdom. Dan. 1, 17.
Fordi Daniel havde lært sig at følge Guds vilje i stedet for kongens vilje i de små ting som mad og drikke, var han stærk ved den store ildprøve. Feje og slappe kristne, som svigter, når det koster noget at følge Jesus, har som regel levet verdsligt og slapt i, det daglige.
Rygrad i livets små ting, mod til at stå alene, når flokken går en anden vej, gør stærk og tillidsfuld under livets store prøvelser.
»Da Daniel fik at vide, at skrivelsen var udfærdiget, gik han hjem. I tagværelset havde han åbne vinduer, der vendte mod Jerusalem, og tre gange om dagen knælede han og bad til sin Gud og takkede ham; sådan havde han altid gjort.« Dan. 6, 11.
