»Hvordan kan man gøre verdensbyen London ren på en halv time?« spurgte en taler i Londons KFUM. Alle lænede sig tilbage i stolene og grundede. Et underligt spørgsmål - og alle mente, det var umuligt. Trafikken i London er større end i nogen anden by i verden. Nej, det er uløseligt.
Taleren smilede til alle dem, der rystede på hovedet. Men så besvarede han selv spørgsmålet: »Det går, hvis hver enkelt fejer for sin egen dør.«
Tilskuere udretter aldrig noget. Og kritikere hjælper ikke verden et skridt fremad. Men den, der begynder først med sig selv, han hjælper verden fremad.
»Man kan ikke lave en god omelet af rådne æg,« har en sagt: Således kan verden heller ikke blive god, uden at den enkelte er god.
Dette gælder også i Guds riges arbejde, Det er ofte let at finde ud af, at arbejdet går trægt, at møderne er ensformige, at der intet sker, at kredsen stadig er den samme.
For dem, der ser dette, er der kun et at gøre. Find ud af, hvad du selv kan gøre, for at det kan blive anderledes.
En kristen kan se, om der trænges til vækkelse på hans egn. Det er godt at se det. Ikke alle er vågne, så de ser nøden, men synes, alt er godt, som det er. En anden kristen ser, at der kun er lidt liv og begynder at bede uafladelig: Herre, send os vækkelse. Det er bedre. En tredje kristen har bedt om vækkelse, men den kommer, ikke. Han begynder at bede: Herre, send vækkelse og begynd med mig. Det er bedst. Hvordan beder du?
»Da hørte jeg Herren sige: »Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?« Jeg svarede: »Her er jeg, send mig!«« Es. 6, 8.
