-
I Herrens vingårds-svende,
de sidste med de første,
hvor er der mange ranker,
som efter vand må tørste!
Der er så mange vildskud,
som rankens saft vil tære,
mangen gold og tørret kvist,
som druer kunne bære.
-
Der er så mange sjæle,
som torne indestænger,
der er så mange vunder,
til lægedom de trænger.
Der er så mange småfolk,
som trænger til at støttes,
og så mange brudte bånd,
der trænger til at knyttes.
-
Har Herren ikke sat os
til rankerne at passe,
og rakt os lugekniven
i lovens ord det hvasse,
og vist os livets kilde
til tørre skud at kvæge,
bragt os kærlighedens bånd
til brud og brist at læge?
-
Til arbejd, Herrens svende,
til arbejd med at grave
og vande og beskære
og binde op hans have!
Til arbejd i at elske
med mer end ord og tunge!
Hører I, han kalder lydt
på gamle som på unge!
-
Når skyggerne da falder,
og kniv og hakke lægges,
og trætte hænder hviler,
mens nadverbordet dækkes,
da kommer vingårdsherren
og rører aftenklokken, -
Herre, tag da med til bords
os små i arbejdsflokken!
Chr. Richardt
