En gang, mens biskop Brorson sad og spillede klaver, kom en gammel, troende bonde ind i værelset. Bonden syntes, at dette klaverspil var for verdsligt for en biskop, der havde digtet så meget om kors og trængsler. Han gik hen og tog bispen i armen og sagde: »Sig mig, biskop, hvor er dit kors?« Brorson forstod godt, hvad bonden mente. Han holdt op med at spille og tog bonden med over i den anden ende af bispegården. Der lukkede han en dør op, og inde i rummet stod et jernbur. Inden for jernstængerne lå biskoppens søn i halm og laser. Han var idiot, rasede og ødelagde alt omkring sig.
Gud vil give sine børn den prøvede tro, for den er en af Guds største gaver. Det er den tro, der er befriet fra selvtillid og renset for at bygge på gode følelser. Den prøvede tro har kun Kristus at holde sig til.
Denne modne, sejrende, tålmodige og trygge tro kan Gud kun give dem, der bærer deres kors og fornægter sig selv.
Når vi ved, at Gud vil give os denne kostelige tro, bliver der lys over prøvelserne og mening med korset. Og det er også trygt at vide, at var himmelske Fader ikke giver sine børn tungere kors, end de kan bære. Hvor er dit kors?
»-For at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares.« 1. Pet. 1, 7.
