Grev Zinzendorf, grundlæggeren af brødremenigheden i Herrnhut, kom som ung mand til Düsseldorf på en studierejse i 1719. Der så han et billede af den korsfæstede, der blev afgørende for hele hans liv. Under maleriet stod:
»Dette har jeg gjort for dig. Hvad har du gjort for mig?«
Zinzendorf bøjede knæ og besluttede fremtidig at leve, lide og dø for Jesus.
Frivilligt forlod Jesus Himmelens herlighed, drevet af sin grænseløse kærlighed til os onde, syndige mennesker.
Syndig menneskeskikkelse påtog han sig, delte de fattiges kår og blev prøvet i alt, i lighed med os. Det var en daglig lidelse for Jesus at blive fristet, hadet, forfulgt, mens han øvede sine gerninger.
Guds forbandelse var dog den tungeste tornekrone. Spot og hån fra ugudelige mennesker sårede dybt hans rene sjæl. Men at blive gjort til synd for os, det rummer større smerte, end vi kan fatte. Det betød at være under Guds dom, at være underlagt Guds had til synden, ja, at være forladt af Gud.
Alt dette gjorde han for os. Skulle vi da ikke takke? Skulle vi da ikke vie hele vort liv til at ære og ophøje, tjene og tilbede vor tornekronede Frelser?
»I er jo købt, og prisen er betalt: ær derfor Gud i jeres legeme.« 1. Kor. 6, 20.
