En mellemskoledreng kom og ville melde sig ud af en kristelig ungdomsforening. Han ville ikke selv fortælle hvorfor, men en af hans kammerater vidste, at det var, fordi han skulle begynde på en danseskole. Han vidste også, at det ikke var drengen selv, der ønskede at begynde der, men hans moder, der var bange for, at drengen ikke skulle være som de andre i deres stilling og omgangskreds. Og så længe blev hun ved at trænge ind på drengen, indtil hun fik ham til at melde sig ind i danseskolen. Han forstod selv, at dette ikke passede sammen med livet i Gud og ikke kunne forenes med levende kristendom. Og han valgte, ledet af sin moder.
Sådan kan venner, ja endog forældre, være redskaber til at føre unge ind på den vej, hvor Satan daglig opsluger så mange.
Jesus sagde en gang til en af sine tre nærmeste venner: »Vig bag mig Satan.« Netop som en god og velmenende ven kunne Peter være blevet en væsentlig hindring for Jesus. Han ville hindre Mesteren i at gå korsets vej op til Jerusalem.
Mange kristne unge i verdslige hjem har tidligt lært at kende den bitre strid med Satan i deres uomvendte forældres skikkelser. Men med Jesus ved siden er selv det ensomste og svageste unge menneske alligevel det stærkeste. Han er mig værdig, siger Jesus.
»Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, --- Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd.« Matt. 10, 37-38.
