Man spurgte en gang en dødssyg kvinde, om hun helst ville leve eller dø. - »Som Gud vil,« svarede hun. - »Men hvis Gud lod dig selv vælge, hvad ville du så?« sagde en. Hun svarede: »Så ville jeg overlade det til ham at vælge for mig.«
Sådan er det at overgive sin vej i Herrens hånd. Vi forstår ikke en gang at bede om, hvad vi behøver, derfor er det altid bedst at sige af hjertet: Ske din vilje.
Guds vilje er altid god. Guds tanker er altid kloge. Guds almagt er fuldkommen. I hans hænder kan vi trygt overlade hele vort liv.
Jo mere vi lærer at have mistro til os selv og tillid til vor himmelske Fader, jo mere overlader vi Gud at bestemme. Selvtillid og egenvilje hænger nøje sammen. Når de bliver knækket, får Gud den rette plads i vort liv.
Jeg ville vælge selv min vej,
men beder nu: led frem du mig.
Trygheden og tilliden til Herren daler ikke uden videre ned, i Guds børns hjerter. De har rod i viljens overgivelse til, Herren. Hvem vælger for dig?
»Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind.« Salme 37, 5.
