En konge i orienten havde to sønner, og han besluttede at give sit rige til den klogeste af dem. Han gir dem derfor en lille pengesum, viste dem en stor sal og sagde til dem, at de skulle købe noget, som, fyldte hele salen.
Den ældste gik på torvet og spurgte efter det billigste, der var at få. Og så købte han halm for alle pengene. Men det var ikke nok til at fylde salen.
Den yngste købte en lille lampe, tændte den, og stillede den ind i salen. Og se, dens lys fyldte hele salen, og lyste ind i hver krog. Han fik riget.
Evner og anlæg, kræfter og muligheder kan ødes til ingen nytte. For sådanne mennesker bliver resultatet kun halm. Et liv, som kun leves til egen nydelse og fordel, bliver heller ikke til andet end halm, siger Guds ord.
Et liv som lyser, fylder sin plads i verden. Mennesker, som lyser, gør det lettere at, leve. Vi taler om solskinsmennesker. Det er dem, der ser lyst på livet, og som er venlige og taknemlige. Lys skaber lys. Lysmennesker dræber mørket i verden. De bærer bud fra ham, som er verdens lys.
Når verden ser, at livet svarer til bekendelsen, da lyser sandheden med strålende klarhed ind i deres hjerter. Da har lyset vist vej til lysets kilde.
»I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.« Matt. 5, 14-15.
