GUD LÆNGES EFTER DE FORTABTE

19. maj

En ung mand fra et godt hjem gik til søs. Der kom han snart ud i et syndigt liv. Årene gik, og han vendte ikke moderen sad alene tilbage. En dag kom en af naboerne og fortalte, at hendes søn var dukket op i en by i nærheden. Der skaffede han sig føden ved at tigge og stjæle.

Da skrev moderen et brev til sønnen og sendte det til byens sømandspræst: »Min dreng, kom hjem, jeg har dig kær. Fra nu af, og så længe mine ben kan bære mig, går jeg på kajen og spejder efter dig.«

En dag besluttede han at rejse hjem. Er moder på kajen, får jeg nok lov at vende hjem, tænkte han. Da han fra skibet opdagede den gamle, grå kvinde på kajen, råbte han: »Mor, her er jeg, tag mig!« og lidt efter faldt de hinanden
om halsen med tårer og tak.

Sådan kan en moder være udholdende i kær­lighed til en dårlig søn, fordi hun har født ham og lidt for ham. Gud har købt os så dyrt, at han overgav Jesus til forbandelsens død for vor skyld. Deraf ved vi, at Gud er villig til at tage imod os, når alt er gået i baglås for os.

Jesus har på gribende måde beskrevet Guds længselsfulde kærlighed i lignelsen om den for­ tabte søn: »Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham.« Luk. 15, 20.

Bøn

Faderen tager vel barnet til nåde,
så tager træl bårne syndere du,
Gud! for du kender vor skabelses gåde,
støvtråde-værket du kommer i hu.

N. F. S. Grundtvig
DDS 3
SOS 36