Stanley Jones skriver: »Der er tre slags kristne: robådstypen, sejlbådstypen og dampertypen. Robådstypen er det menneskelige selvstyre, der prøver at komme frem ved egne kræfter. Men disse kræfter er begrænsede, derfor bliver fremgangen også begrænset.
Sejlbådstypen er afhængig af vinden. Det er dem, der er afhængige af omstændighederne - afhængige af andre mennesker. Er det medvind, opmuntrer og ærer folk dem, og det går fremad. Men de bliver stående, hvis ingen længere interesserer sig for dem. Sådanne kristne kan man ikke stole meget på eller regne med.
Så er der dampertypen, de der har kraft indenbords. Og de går frem, enten det er medvind, eller ej. De er ikke afhængige af sig selv alene, heller ikke af omstændighederne, men af Kristus!
Peter gik en gang ved egen kraft da svigtede modet og kraften ham, og han faldt. Han var modig i medgang, men modløs i modgang. Men det blev anderledes. Ikke lang tid efter stod han og Johannes som fanger foran nogle af Jesu mordere. Men de var frimodige. Da det blev dem forbudt at forkynde Jesu navn, erklærede de åbent, at det kunne de ikke lade være med. Hvad var det, der havde gjort Peter så stærk og frimodig? Han havde fået kraften i sig, Den Hellige Ands kraft, som Jesus har lovet sine venner. Det er kraften til at være Jesu frimodige vidner.
»Men da de så Peters og Johannes' frimodighed og blev klar over, at de var jævne og ulærde mænd, undrede de sig; de vidste, at de havde været sammen med Jesus.« Ap. G. 4, 13.
