Et stort fyrtårn ved Norges kyst kaster mægtige stråler ud over havet og viser vej for skibene i mørke og storm. Lyset har en styrke på firs tusind lys. Det mærkelige er, at lyskilden består af en parafinlampe. Gennem de tykke, slebne linser, der omgiver denne lampe, som er en cylinder, bliver lyset forstærket således, at det kan nå langt ud over havet.
En ung kristen er et lille tændt lys. Hans liv skal ligne et fyrtårn, der viser vej til Jesus og Himmelen. Det er en vældig opgave at blive betroet. Man kan mene, at Ens lille lys er for svagt til at nå så langt.
Jesus har dog selv betroet sine venner denne opgave. Og Jesus ville, at vi skulle nå langt ud over hele Jorden: »Gå derfor ud og gør alle folkeslag til mine disciple.«
Hemmeligheden ved denne vældige lyskraft i en svag lille kristens liv er denne: han er i Kristus. Alene kan man intet udrette i Guds rige. Afhængigheden af Jesus er hemmeligheden. Den er nøglen til alle de storværker, der er øvet i verden af svage kvinder og mænd, der er pionerer blandt hedningerne som sendebud i Kristi sted blandt fjender og forfølgere.
Verdens største missionær vidste bedre end nogen, at »det, som ingenting er, det udvalgte Gud sig.« Men han bekendte frimodigt: »jeg formår alt i ham, som gør mig stærk.«
Skulle vi da ikke være frimodige?
»For engang var I mørke, men nu er I lys i Herren; lev som lysets børn. « Ef. 5, 8.
